Syn af bil - hvornår?

Når ens bil eller køretøj skal synes, er der forskellige ting man lige bør være opmærksom på.

Hvornår skal min bil synes? Er en af tingene, da man eller risikere en bøde.
Andre ting er ganske enkelt ting, der skal være i orden. Her er nogle ting nemme at få ordnet, andre kan kræve lidt mere. Men læs herunder, og bliv klar til syn med vores lille guide.

Køretøjer synes vi om året
+ 0
Har fået nummerplade fra os
Over 1

Det skal du huske

Vi kan ikke garantere at dit køretøj bliver synet uden anmærkninger, blot fordi du følger vores guide.

Men guiden er tiltænkt til dig, som en hjælpende hånd, så du er tættere på at kunne komme igennem synet uden de store problemer. Dog skal det siges, at mærker, høre eller oplever du større mislyde og andre defekter på dit køretøj, bør du altid rådføre dig med en mekaniker inden synet.

Person & varebil

Syn af bil og varebil under 3500 kg. skal synes 1. gang efter 4 år og herefter hver 2. år. Vær dog opmærksom på synsdato når du køber brugt køretøj.

Toldsyn

Har du importeret et køretøj fra udlandet, hjælper vi gerne med toldsyn, så du kan få danske nummerplader på dit køretøj.

Trailer & påhængskøretøj

Husk altid at tjekke pære og dæk, som det første. Et påhængskøretøj, står ofte stille i længere tid, og bliver ikke tjekket inden brug.

Nummerplader

Vi kan hjælpe med alt omkring nummerplader og registrering. Vi lagerfører alle slags nummerplader.

Vigtig viden omkring syn af bil

Når din bil bliver indkaldt til bilsyn, er der mange ting man pludselig kan blive i tvivl om. Der er også stor forskel på, hvorfor et køretøj skal til syn, nogle gange er det periodisk andre gange er det pga. told eller politiet der indkalder det.

Uanset årsagen til at du skal til syn med et køretøj eller har brug for nummerplade eller omregistrering, så har vi beskrevet lidt guides omkring de forskellige ting. Så du er bedre forberedt på at kommer til syn og det bliver en god oplevelse for dig og dit køretøj.

Generel information

Min bil er indkaldt til bilsyn

Din personbil indkaldes minimum til periodisk syn løbende. En ny bil indkaldes efter 4 år, fra første registrerings dato.

Herefter skal biler løbende til periodisk syn hver 2.år.

Veteranbiler: Skal synes hver 8 år. Her gælder det at de er over 35 år gamle og bruges lejlighedsvist.

Når et køretøj bliver indkaldt er der angivet en dato for seneste synstidspunkt – typisk 8 uger.
Du er selv ansvarlig for at finde en synshal og få synes køretøjer. Overholdes dette ikke, vil ejer modtage et bødeforlæg på kr. 2000 fra politiet. Herefter er der ca. 3 uger til at få køretøjet synet, ellers modtager man endnu en bøde og politiet bliver bedt om at klippe pladerne på køretøjet.

Når dit køretøj er indkaldt til peridisk syn, skal du sådan set blot bestille tid når du er klar til at få det synet.

Vi henter selv alle data via nummerpladen, så blot der er en nummerplade på køretøjet, så kan vi syne det.

Et bilsyn tager typisk mellem 20 og 30 minutter, alt efter bilens tilstand og arbejdsgange. Under synet gennemgås bilen grundigt og alt fra bremser til lygter og styretøj bliver kontrolleret.

Når du skal bruge en ny nummerplade til et køretøj – så husk.

  • Medbring kørekort eller andet gyldig ID med billede
  • Original registreringsattest (Både del 1 og del 2)
  • Fuldmagt, hvis man skal ejerskifte eller købe nye plader for anden person.

Du skal bruge ekstra nummerplade eller 3.nummerplade, når du dækker udsynet for din normalt monteret nummerplade.
Det kan være ved

  • Brug af cykel anhænger
  • Bagageboks som sidder bag på bilen

Den 3. nummerplade skal monteres lovligt, så den er fuldt synlig og nem at læse, trods dit ekstra gods. Den 3. nummerplade er med røde tegn og kan ikke erstatte en plade i det “normale” sæt.

Vi lagerfører alle slags nummerplader, så derfor kan vi lave den med det samme. Så du kan være kørende herfra.

Viden omkring syn

Min bil er ikke blevet godkendt, hvad nu?

Når der fortages et syn på et køretøj, så kan det ske at køretøjet ikke kan godkendes efter loven. Her arbejdes der i 2 kategorier.

  1. “Kan godkendes efter omsyn”
  2. “Ikke godkendt”

Hvad betyder det så?
1. “Godkendt efter omsyn” betyder, at der kræves et nyt syn før bilen er endelig godkendt. Der er nemlig fundet en eller flere fejl som kræver udbedring på køretøjet, før det er forsvarligt at bruge køretøjet.

På synsrapporten vil der fremgå, hvad fejlene omhandler, så du kan få dem udbedret hos en mekaniker. Alt afhængig af fejlene kan du køre bilen direkte til mekaniker, men du kan ikke lovligt bruge køretøjet.
Du har 33 kalenderdage efter 1. syn til at få foretaget et omsyn.

2. “Ikke godkendt” det betyder at der er fundet alvorlige fejl ved køretøjet, og det derfor ikke må køre på vejen. Du må derfor ikke benytte køretøjet og heller IKKE køre det på værksted.
I sådanne et tilfælde skal fejlene rettes og der skal bestilles nyt omsyn eller nyt syn før du kan bruge køretøjet.

Når et køretøj skal synes, bliver den testet og gennemgået for flere forskellige parameter.

Nogle af dem, kan man godt selv kontrollere inden synes og derved undgå et eventuelt omsyn. Derfor så tjek dit køretøj for følgende, og en visuel gennemgang er trods alt bedre end ingen gennemgang.

Lygter og lys: Virker alle lygter og blinklys på køretøjet. Er de tilstrækkelige kraftige og uden at blænde modkørende, eller er der en pære der skal skiftes?

Horn: Tjek at hornet fungere og lyder tilstrækkeligt højt, så andre kan høre det.

Dæk: Kontroller dækkenes tilstand og tryk samt at de er i god stand. Det er vigtigt at der er korrekt dækmønster (mindst 1.6mm) og husk også reservehjulet.

Bremser: Test at dine bremser er gode. Lyt på bremsernes respons og om der er usædvanlige lyde under opbremsning.

Udstødningssystem: Undersøg for synlige tegn på rust eller skader og lyt efter utætheder.

Styretøj og affjedring: Vær opmærksom på eventuelle unormale lyde eller følelser, når du drejer eller kører over bump.

Tjek forruden for stenslag og revner: Inspicér forruden grundigt om der er stenslag eller revner i ruden. For så skal det laves inden syn.

Hjulophæng og styretøj: Kontroller styretøjet. Er der slør ved hurtige bevægelser i rettet eller unormale bevægelser ved brug af køretøjet, kan det indikere slidte dele, der kræver reparation.

Bærende dele: Undersøg bilens bærende dele for rust og skader, som kan påvirke bilens sikkerhed.

Kulilte- og røggasudledning: Har du opdaget utætheder ved udstødningssystemet, er det vigtigt at få det lavet. Da et syn ellers ikke bliver godkendt.

Nogle af de mest almindelige fejl som forhindre et godt syn er:

  • Ikke gyldig forsikring
  • Lygter og pære – ikke virker
  • Dækmønster eller dæk er nedslidte
  • Bremser eller klodserne er for nedslidte (meget typisk fejl)
  • Udstødningssystem er utæt (lyt efter -har du fået en “racerbil”)

Ofte kan en kort gennemgang og en lille køretur, fortælle dig en del omkring køretøjets sundhed og om du skal udbedre noget inden syn.